27 September, 2010

Docx - elendig integration med Open Office

Filformatet Docx opfører sig umådeligt underligt i andre tekstbehandlingssystemer end MS Office.

Tabeller, tabulatorer, skrifttyper, fontstørrelse etc. - alt går skuddermudder, hvis man editerer filerne i Open Office.

Nu skal jeg ikke kunne sige, om skurken er Open Office eller MS Office; men integrationen mellem de to programmer er rent ud sagt håbløs.

Jeg har lige editeret en simpel tekstfil med billeder, tekst og en tabel. Følgende problemer optrådte:

  • Fonte fik vilkårlige størrelser
  • Understregninger af tekst
  • Typografien skred i H1, H2
  • Billeder forsvandt
  • Lister stod underligt, og skulle tilrettes manuelt (læs: fjernes og genindsættes)
  • Tabellen gik helt i ged, og kunne ikke vises
Problemerne ligner noget man kunne opleve for 20 år siden, når en WordPerfectfil mødte noget fra Microsoft.

Hvem vinder når standarderne bekriger hinanden? Ikke brugeren. Måske skulle man gå over til LaTEX eller rå HTML?

No comments: