25 June, 2009

Yi Ching med pyching



Yi Ching er et udmærket orakel i forbindelse med computere, fordi både operativsystemet på computeren og det ældgamle mantiske system bygger på en binær kode.

Brugen af Yi Ching er udpræget magisk. Det er jo primitivt at spørge: "Hvad bringer fremtiden". Yi Ching bruges mere offensivt, spørg hellere: "Hvad skal jeg gøre for at få XyZ til at ske".

Naturligvis svarer Yi Ching altid rigtigt, det er blot et spørgsmål om den menneskelige bevidsthed er i stand til at tolke svaret korrekt. Heri ligner Yi Ching de klassiske orakler.

Linux og Gnome
Pyching er som navnet antyder skrevet i Python, der kan afvikles på de fleste operativsystemer.

Ubuntubrugere kan hente pyching via sudo apt-get install pyching. Andre distroer har også pyching i deres repositories. Archlinux her den ikke; men installationen er forholdsvis enkel:

  1. Download pyching*.tar.gz filen fra Sourceforge
  2. Pak den ud, f.eks. i /usr/share/pyching
  3. Gør pyching.py eksekverbar:
    # chmod a+x pyching.py
  4. Programmet kræver at både python og tkinter er installeret.
  5. Lav en genvej i panelet til programmet, eller opret et menupunkt, der linker til pyching.py.
Genvejen tilføjes sådan:
  1. Højreklik på panelet
  2. > Custom Application Launcher
  3. Giv en overskrift, sti til pyching.py og en beskrivelse af programmet. Husk at pyching eksekveres via python, derfor ser kommandoen sådan ud: "python /usr/share/python/python.py" (stien er naturligvis afhængig af hvor du har lagt programmet)
  4. Klik på ikonen, hvis den skal udskiftes med noget mere interessant
En bivirkning er, at du nu kan linke til alle de programmer, som du selv har skrevet...




Her kan du hente Pyching på Sourceforge.

No comments: